Chanel

Von Frey's Chanel SBI a

Født d. 12. marts 2008
Maskefarve: Blå
 
Blodtype: A/A
Køn: Hun
Fertil

Mor:   DK Von Frey's Miss Coco SBI a
Far:    DK  Lucky Look Barolo SBI c

Er hun ikke bare skøn?? Vi købte hende hos Gitte, som ejer Von Frey's birmaopdræt. Tusind tak for hende, hun er bare helt ubeskrivelig vidunderlig. Chanel skal også med tiden være avlskat.

Chanel er en rigtig kæle-fis. Og det er ligemeget om der er gæster i huset, så lægger hun sig bare op på skødet af dem, i håb om, at de gider nusse hende.
Hun er den, der er mest kærlig over for de andre af mine katte. De får meget ofte en "vasker", når hun kommer forbi dem. Hun er meget social og tolerant overfor de andre.
Hun er den eneste, der kan stirre så meget, så man tror øjnene er ved at falde ud af hovedet på hende. Vi plejer at sige, at hun "stirrer som Nis Pæ's høns, der lige har ædt finker"...... kort sagt bliver det til, at hun har Nis Pæ-øjne.
Hun elsker menneske-mad, hvis hun kan komme til det. Specielt fetaost er populært. Den er sikker hver gang vi skal til at spise, så står Chanel på bordet senest 1 minut efter vi har sat os. Så bliver det tit en kamp at få hende til at blive nede fra bordet.
Af andre uvaner hun har, er den mest irriterende, at hun mener, at hun skal op på fjernsynet og stå. Det har hjulpet efter jeg har fundet vandpistolen frem. Jeg har kun sprøjtet på hende een gang. De efterfølgende gange har jeg bare skulle pege på hende med pistolen, og så hopper hun ned med det samme :-)
Så har hun den idé, at halvdelen af kattegruset skal havne udenfor kattebakken, når hun er på toilettet. Skør vane :-)
Når hun er i løbetid, så vandrer hun op og ned fra vindueskarmen, som jeg sover under. Det har været så manisk for hende, at hun som den eneste af mine hunner, har været nødt til at få p-piller. Jeg spurgte min dyrlæge, hvad der er værst: P-piller eller mange løbeperioder mellem parringerne. Min dyrlæge mener, at når de bliver så frustreret over at være i løbetid (uden at blive parret med en han-kat), så er det bedre for dem at få p-piller, selvom det jo heller ikke er uden risiko.
Det har så også hjulpet gevaldigt på hende. Hun vandrer ikke mere frustreret rundt i hytten.

Det første stykke legetøj hun kastede sig over, var denne snurrende mus. Der var lidt knurren og hvæssen fra de 3 andre kattes side det første døgn.

Men allerede dag 2 var der lidt mere accept af lille nye Chanel. Xaro var den der hurtigst accepterede hende.

Chanel, 2½ år. Hun har de dejligste "æblekinder", som jeg kalder dem :-)

Chanel, 1,9 år. Her er hun med de omtalte "Nis Pæ-øjne".....

Chanel, 1,2 år gammel. Er her faldet i søvn i en bærepose. Et meget u-pædagogisk billede, men det var også kun mens vi var til stede, at hun fik lov til det.

Chanel 19 uger gammel = godt 4 mdr.

Chanel 19 uger gammel
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE